Ny scenetekst klar for oppføring

Skuespillet SE PÅ MEG NÅR JEG SNAKKER TIL DEG er solgt for oppføring og urpremiere høsten 2019. Teksten er utviklet med støtte fra Dramatikkens Hus og presenteres slik av Nordiska Teaterförlag: Stringent komponeret kammerspil, abstrakt i sin form, men sviende konkret i sit indhold. Skuespillet er en dybdeborende undersøgelse af de smertefuldt paradoksale forhold mellem mand og kvinde, forælder og barn, offer og gernings-M/K. Psykologisk, biologisk og seksuelt. Skuespillet, der emmer af ufuldkommen menneskelighed, er delt op i to omtrent lige lange sekvenser, som hver for sig fordyber sig i relationen mellem henholdsvis mor/søn og far/datter, således at de to medvirkende skuespillere i værkets midterakse ’bytter’ forælder/barn-rolle med hinanden. Med overlegen sprogfornemmelse og sans for det usagte behandles vigtige og stadig tabuiserede temaer som seksuel tiltrækning mellem forælder og barn samt aggression og magtudøvelse i vores opdragelse af hinanden – i en tekst, der konstant krydser de udviskede grænser mellem omsorg og overgreb, kærlighed og mørke.